Surinam er én sejr fra en sidste playoff-kamp, og den nye landstræner Henk ten Cate siger, at drømmen er reel — selv med kort rejse- og forberedelsestid.
Surinam har aldrig spillet i en FIFA World Cup. Den ene kendsgerning bærer på en vægt af årtier. Men nu hvor de interkontinentale play-offs nærmer sig, taler den nye landstræner Henk ten Cate som en mand, der ikke har taget dette job for at »se sig lidt omkring«. Hans tro er direkte og selvsikker: Surinam kan nå VM, og han er parat til at udnytte alle mulige fordele for at få det til at ske.
Ten Cates udnævnelse kom på et spændt tidspunkt. Surinam mistede chancen for at kvalificere sig direkte efter et 3-1-nederlag til Guatemala i deres sidste CONCACAF-kvalifikationskamp. Kort efter nederlaget trådte cheftræner Stanley Menzo tilbage med henvisning til personlige årsager. Forbundet handlede hurtigt, og Ten Cate – en erfaren hollandsk træner med stærke surinamesiske rødder – tog imod udfordringen, mens uret allerede tikkede i play-off-kampene.
En træner med personlige bånd og en klar grund til at sige ja
Ten Cates forbindelse til Surinam er ikke tilfældig. Han er manager for sine forældres land og beskriver sin opvækst i Amsterdam i en typisk surinamsk familie, formet af surinamske normer og værdier side om side med hollandsk kultur. Den blanding, siger han, har været med til at forme ham som person, og det hjælper også med at forklare, hvorfor denne rolle har både følelsesmæssig betydning og professionel ambition.
Men han insisterer på, at beslutningen ikke blev taget alene på baggrund af følelser. Inden han takkede ja, talte han direkte med Menzo for at forstå situationen.
Derefter fokuserede han på én afgørende ting: at sammensætte et stab, han stoler på. Ten Cate siger, at det lykkedes ham at sammensætte et stærkt team, herunder de kendte assistenter Jimmy Floyd Hasselbaink og Winston Bogarde. For et landshold med begrænset tid sammen er kvaliteten af staben afgørende. Den sætter hurtigt standarder.
Surinames vej til sin første VM-deltagelse går nu gennem interkontinentale play-offs i marts. Deres næste modstander er Bolivia, og kampen skal spilles i Mexico City. Ten Cate ser spillestedet som en stor fordel, fordi det fjerner en af Bolivias største traditionelle fordele: at spille på ekstrem højde på hjemmebane.
»Det betyder, at vi ikke behøver at spille i højden i Bolivia,« forklarede Ten Cate, inden han tilføjede den sætning, der har vakt opmærksomhed: »Jeg tror fuldt og fast på vores chancer.« Han gjorde det også klart, at han ikke ville have accepteret jobbet, hvis han mente, at kvalificeringen var urealistisk.
Kort forberedelsestid, virkelige problemer
Selv med en neutral spillested er udfordringen stadig stor. Ten Cate har påpeget et logistisk problem, som fans ofte overser: mange af Surinames spillere vil stadig være hos deres klubber søndagen før kampen, hvilket betyder, at de først kan rejse mandag. Tilføj tidsforskelle og tilvænning, og Surinam har måske kun to »rigtige« træningsdage inden kampen mod Bolivia.
For at lukke dette hul har Ten Cate satset på konstant kommunikation. Han siger, at han taler med sine assistenter næsten hver dag via videosamtaler og har haft omfattende samtaler med spillerne. Det er ikke en glamourøs forberedelse, men det er moderne international fodbold. Man skaber klarhed gennem kommunikation og håber så, at gruppen hurtigt finder sammen, når træningslejren begynder.
Hvorfor Ten Cate mener, at Bolivia kan slås
Ten Cate respekterer Bolivias styrker, især på hjemmebane, og bemærker, at de har opnået store resultater i Bolivia, selv mod elitehold. Han fremhævede dog også en vigtig svaghed: Bolivia vinder ikke ofte på udebane. I en enkelt kamp med høj indsats på neutral bane er det detalje vigtig. Surinam vil gerne gøre det til en kamp, der afgøres af energi, mod og øjeblikke – ikke af højde og overlevelse.
Ten Cate henviste også til Surinames hårde oplevelse i Guatemala, hvor han beskrev de rapporterede dårlige forhold omkring træning og baner, utilstrækkelig belysning og den ekstra vanskelighed, som højden medfører. Han mener, at det at spille mod Bolivia uden for La Paz fjerner en stor forhindring og giver hans hold en mere fair platform at konkurrere på.
En »hollandsk« kerne og rekruttering stadig i gang
Ligesom Curaçao har Surinam draget fordel af sine tætte fodboldforbindelser med Holland. Holdet omfatter mange spillere med hollandsk baggrund, og Ten Cate forsøger stadig at styrke gruppen yderligere gennem kvalificerings- og skifteprocesser.
Han siger, at Surinam afventer en beslutning om Danilho Doekhi (Union Berlin), der er ivrig efter at komme med, men som kræver FIFA’s godkendelse på grund af tidligere deltagelse i hollandske ungdomslandshold. Ten Cate sagde også, at Javairo Dilrosun er ivrig efter at repræsentere Surinam, selvom hans tidligere optræden for det hollandske seniorlandshold komplicerer processen. Og i baggrunden håber Ten Cate at kunne overbevise Crysencio Summerville om at vælge Surinam – en beslutning, som mange spillere overvejer nøje, fordi status på landsholdet kan påvirke deres profil og indtjening.
Én sejr fra finalen, ét skridt fra historien
Surinames umiddelbare fokus er klart. Vinder de over Bolivia den 26. marts, sikrer de sig en plads i den sidste playoff-kamp, hvor Irak venter. Det er en brutal vej, men det er også en historisk mulighed. For Ten Cate handler det ikke om snak. Det handler om at tro højt, forberede sig klogt og give et land en chance for noget, det aldrig har haft før.
Chelseas optimisme i den nye æra står over for sin største test i ligaen endnu, hvor Liam Rosenior fremhæver tro, ro og konsistens forud for Arsenal.
Chelseas cheftræner Liam Rosenior har fremsat en dristig og meget Chelsea-agtig udtalelse forud for et stort London-derby: denne klub hører hjemme i UEFA Champions League. Før hans hold rejser til Arsenal, sagde Rosenior, at Chelsea »burde være i Champions League« og beskrev holdet som en »Champions League-klub« – et klart budskab om, at den nuværende fremgang skal omsættes til en placering blandt de fire bedste.
Timingen er vigtig. Chelsea har vist reelle fremskridt, siden Rosenior overtog ansvaret, men fejlmargenen er blevet mindre. De seneste tabte point har gjort det muligt for rivalerne at overhale dem, og nu bliver kampprogrammet brutalt: først Arsenal, derefter endnu en stor ligakamp mod Aston Villa. Det er den slags uge, der enten kan bekræfte momentum eller afsløre sprækker.
»Kamp for kamp«, men ambitionerne er klare
Rosenior forsøgte at finde den balance, som managere elsker: at holde benene på jorden, mens man sigter højt. Han gentog, at holdet skal tage det »kamp for kamp«, fordi Premier League er krævende hver uge, og forskellige modstandere kræver forskellige taktiske løsninger. Men han lød også som en, der tror, at Chelsea allerede er på rette vej.
Under Rosenior er Chelseas form i ligaen hurtigt blevet stabiliseret. Træneren har fremhævet, at holdet har vundet otte af deres 12 kampe siden hans ankomst, og han antydede endda, at det »burde være 10 ud af 12«, hvilket antyder, at der var kampe, hvor Chelsea lod resultaterne glide sig af hænde. Den blanding af selvtillid og frustration er interessant: den viser, at Rosenior er tilfreds, men ikke tilfredsstillet.
Han pegede også på tabellen som bevis for, at det ikke bare er »god stemning«. Chelsea lå på ottendepladsen, da han overtog. De er nu klatret op i top-fem-kapløbet, og Rosenior ser det klart som det minimale forventede for en klub af Chelseas størrelse.
Hvorfor Arsenal-kampen føles som en målestok
Arsenal er ikke bare endnu en modstander. De er ligaens førende, og de har for nylig haft overtaget på Chelsea, herunder to sejre over Chelsea i League Cup-semifinalen. Den historie er stadig frisk, og Rosenior ved det.
Der er også en smertefuld statistik, der hænger over derbyet: hvis Chelsea taber igen, vil det være første gang siden sæsonen 2003/04, at Arsenal har slået Chelsea tre gange i samme sæson. Det er ikke den type rekord, Chelsea ønsker at have på samvittigheden, især med Champions League-kvalifikationen på spil.
Rosenior har til opgave at holde følelserne under kontrol. Derbies kan blive kaotiske. De kan blive til øjeblikke snarere end mønstre. Og for Chelsea er nøglen at undgå den type kaos, der har plaget dem i store kampe denne sæson – en forhastet beslutning, et koncentrationssvigt eller en kostbar fejl på det forkerte tidspunkt.
Champions League-snakken tager til efter lodtrækningen mod PSG
For at gøre ugen endnu mere spændende blev Chelsea trukket mod Paris Saint-Germain i Champions League. Rosenior beskrev lodtrækningen som en spændende udfordring, men han vendte hurtigt fokus tilbage til ligaen og understregede igen, at Premier League kræver fuld opmærksomhed hver uge.
Alligevel er PSG ikke en ubetydelig detalje. Det øger presset, fordi det understreger, hvad Chelsea igen forsøger at blive: en klub, der konkurrerer dybt inde i Europa, samtidig med at den forbliver stærk på hjemmebane. Derfor rammer Rosenior hårdt med sin »Champions League-klub«-sætning. Det er ikke bare et motiverende citat. Det er en identitetskrav.
Holdnyheder: Bedre form, men nogle vigtige fravær
Rosenior gav også en detaljeret opdatering om skader, og det var et blandet billede. Der var gode nyheder om Reece James, hvor træneren sagde, at han er »helt fin«. Det er vigtigt, fordi James ikke kun er en højreback-mulighed, han er også en leder og en gamechanger, når han er i form.
Romeo Lavia nærmer sig også fuld form. Rosenior sagde, at midtbanespilleren »bliver stærkere og stærkere« og nævnte en lille træningskamp i løbet af ugen, hvor Lavia så rigtig god ud. I en midtbanekamp mod Arsenal kan det være et kæmpe boost at have Lavia til rådighed (selvom han skal bruges med omtanke).
Der var også positive nyheder andre steder. Dario Essugo er vendt tilbage til træningsbanen, hvilket giver Chelsea endnu en mulighed, når kampkalenderen fyldes op. Chelsea må dog undvære Marc Cucurella i kampen mod Arsenal, og kantspilleren Estevao er fortsat ude med en hamstringsskade. Rosenior sagde også, at Jamie Gittens gør fremskridt i sin genoptræning, men at derbyet kommer for tidligt.
Hvorfor Rosenior ikke bare taler for talens skyld
Det, der er bemærkelsesværdigt, er, at Rosenior har beviser for sin tro: forbedrede resultater, en ubesejret stime i ligaen siden hans ankomst og en trup, der virker mere stabil. Men tro alene er ikke nok til at sikre Champions League-kampe. Chelsea har stadig brug for konsistens, især mod direkte rivaler og konkurrenter i top fire.
Denne kamp mod Arsenal er den perfekte test for Rosenior’s projekt. Hvis Chelsea konkurrerer godt, forbliver disciplineret og udnytter deres chancer, føles budskabet om »Champions League-klubben« ægte. Hvis de begår fejl eller mister kontrollen over kampen, bliver sæsonen igen en nervøs jagt.
Uanset hvad har Rosenior gjort sin holdning klar. Han ønsker ikke, at Chelsea skal håbe på en plads blandt de fire bedste. Han ønsker, at Chelsea skal forvente det og derefter bevise det.