Sidste akt i en uendelig sæson. Den 13. juli slutter året for PSG og Chelsea, der også har spillet europæiske finaler. Noget virkelig utroligt. Men som man ved, er fodbold business, og ingen kan gøre noget ved det.
Den mest ventede finale, den der blev forudsagt før kvartfinalen. Den, der blev ramt med en odds på over fem gange indsatsen. Kort sagt, alt som forventet. Og nu skal det hele afgøres med et hold, der naturligvis er favoritterne, nemlig det hold, der trænes af Luis Enrique. Real Madrid blev ødelagt i semifinalen uden problemer, og det var ikke engang særlig svært for pariserne, der drømmer om at sætte endnu en pokal i vitrinen.
Lad os se, hvad vores valg er.
En utrolig sult. En mentalitet, som Luis Enrique har indprentet ham, og som han har taget til sig. Dembele angriber alle, leverer assists og scorer også. I anden halvdel af sæsonen, dvs. fra januar og frem, har han brudt igennem og scoret mere end ti mål. En unik angriber, der i finalen kan vise sig at være det ekstra våben for den catalanske træner. Kort sagt, hvis PSG scorer – og der er gode chancer for, at de gør det – er franskmanden den største kandidat.
Kvaras præstation mod Real var også utrolig. I en aktion – der er en slowmotion-video, der cirkulerer på de sociale medier – stopper georgieren først Mbappé, derefter tunneler han Guler og starter igen med fuld fart og skaber en målchance. Han er en unik spiller, ikke kun for dette, men også når han angriber foran. Han er i god form, mærker ikke træthed, og fra en som ham kan vi forvente mindst to skud inden for rammen.
To mål i semifinalen, perfekt timing, en utrolig kvalitet i spillet – måske er Fabian Ruiz den, der er vokset mest under Luis Enriques ledelse. Da han er i så god form, kan vi forvente mindst et skud inden for rammen. Chelsea vandt let semifinalen takket være to mål fra den seneste tilkomne, Joao Pedro. Maresca’s valgte centerforward var straks på banen. Straks afgørende. Og da hans holdkammerater også har forstået, at de kan stole på ham, vil de søge ham i løbet af kampen. Og i en kamp som denne – også uden for feltet, som vi så i det andet mål, kunne han prøve – så er der i hvert fald plads til mindst et skud på mål. Sådan er det, som det er med Cole Palmer. Også fordi det er ham, der er udvalgt til at skyde frispark fra kanten af feltet. Og så har han en klasse, som vi alle må tage i betragtning.